Samarbejdet mellem børnehaven og den kommunale skole tager udgangspunkt i Smart skolestart
I barnets sidste år i børnehaven tilrettelægger vi aktiviteter, der er målrettet barnets start på Førskole og skole.
Børnene bliver mødt af nye krav til deres færdigheder. Det kan være renlighed, selvhjulpenhed i garderoben og lign. Vi arbejder med kreative processer som både stiller krav til børnenes fantasi, arbejdshukommelse, tålmodighed og også almindelige færdigheder som at holde på blyant og pensel.
Vores aktiviteter spænder vidt og indeholder bl.a.:
- Literacy (tegne-notat, bogproduktion, osv.)
- Drama, teater
- Kulturelle besøg, museum m.fl
- Besøg på skolerne og deltagelse i fælles overgangsforløb
- Idræt, natur og science
- Dannelsesfærdigheder- demokratiforståelse – og sociale færdigheder
- Traditioner både i gruppen og sammen med resten af huset
- Den ugentlige oplevelsestur integreres i aktivitet (f.eks. billedkunst, nærmiljø, forældre, historie, kulturer), og vi inddrager litteratur, film og måske oplægsholdere.
Vi afholder forældresamtaler med fokus på skoleparathed i november.
I samarbejde med forældrene videregiver vi relevante oplysninger om vores kendskab til barnets udvikling og læring til Førskolen og skolen.
Smart Skolestart indeholder en række minimumskrav om overgangen fra dagtilbud til skole. Ud over minimumskravene beskrives en række muligheder, der kan anvendes som inspiration af den enkelte institution eller skole. Smart Skolestart er godkendt i Børn & Familieudvalget den 14. august 2014.
Smart skolestart